|
29.05.2010 Tidlig hjem fra Slovakiet |
|
|
|
|
Ladies Europeantour er i gang, nu også for mit vedkommende. Min første turnering var i forrige uge i München, hvor jeg kom med på afbud og rejste lige huhej afsted med ankomst om onsdagen. Jeg fik prøvespillet 9 huller samme aften og banen lignede sig selv fra de tidligere år. Jeg glædede mig til at turneringen kom i gang og følte mig godt spillende. Desværre blev det en kort omgang i Tyskland og jeg kunne rejse hjem igen fredag aften. Min bagage var lidt lettere, da det lykkedes mig at ødelægge 2 jern, min 5 jern blev knækket over et træ. Jeg troede skaftet ville vinde over stammen, men der er kræfter i de tyske træer. Derudover mistede jeg hovedet på min 5 kølle, så det er vidst på tide at få nye køller alligevel. Glæder mig til at prøve de nye farirwaywoods fra Titleist.
Og nu sidder jeg her igen, i lufthavnen en tidlig lørdag morgen på vej hjem fra en turnering. Mit spil var ikke godt i Slovakiet, og specielt i går, fredag var scoren så høj at jeg måtte grine da jeg puttede ud på 18. green. Jeg løb mig en lang tur i skoven fredag aften for at få tankerne lidt væk. Men her sidder jeg, i Wien lufthavn og tænker tingene igennen. Hvor er golf et besynderligt spil, hvor man kan spille rigtig godt den ene dag, og så går det helt gal den næste....hvor man kan elske det den ene dag og virkelig hade det den næste !!!
Jeg griner dog stadig kun af de dårlige dage på jobbet og ved at det hurtigt kan vende, og så er scoren nede på den rigtige side af par igen. I
|