|
15.02.2010 Med landsholdet til Tyrkiet |
|
|
|
Tiden siden jul har gået med bl.a. 2 uger i Avoriaz med vennerne. Det er dejligt at kunne holde lidt fri og dette gør jeg helst på den aktive måde og denne gang på snowboard. Jeg blev virkelig udfordret på half pipen, hvor jeg lærte nogle nye tricks. Det tog mig nogle styrt, men øvelse gør mester. Det var to fede uger, og bedst at jeg kom hjem skadesfri.
I sidste uge startede jeg min 2010 sæson med årets første træningssamling i Tyrkiet. Det danske vejr er jo ikke til golf, så det var fedt at komme sydpå. Jeg har ikke rørt en golfkølle siden tourskolen før jul, og det var skønt at komme i gang.
Jeg var afsted med DGU og vores forskellige landshold. En uge med morgenløb, lange træningsdage og masser af fysisk træning. Det var rigtig godt at komme i gang og få slået en masse bolde fra græs. Og sikke nogle dygtige piger vi har i vente for kommende prospillere. Det var super fedt at møde de mange unge talenter og se hvor talentet er stort i Danmark.
Desværre nåede jeg ikke at få mit nye udstyr med, men det skulle gerne ligge til mig derhjemme. Jeg elsker at få nyt udstyr, det er som juleaften for en lille pige, dog med tanken om at man allerede ved hvad man får!!!
Jeg er hjemme de næste to uger, hvor jeg bl.a. starter på jagttegn kursus. Håber jeg når at blive klar til jagt sæsonen går i gang-og ja, selvfølgelig består prøven til april.
Min første turnering bliver den nye turnering i Marokko i midten af marts og umiddelbart må det blive med endnu noget tid udenlands for det ser ikke ud til sneen i Danmark smelter foreløbigt.
Knus og varme tanker
Amanda
|